Fela spella him sǣdon þā Beormas ǣgþer ge of hiera āgnum lande ge of þǣm landum þe ymb hīe ūtan wǣron; ac hē nyste hwæt þæs sōþes wæs, for þǣm hē hit self ne geseah. Þā Finnas, him þūhte, ond þā Beormas sprǣcon nēah ān geþēode. Swīþost hē fōr ðīder, tō ēacan þæs landes scēawunge, for þǣm horshwælum, for ðǣm hīe habbað swīþe æþele bān on hiora tōþum — þā tēð hīe brōhton sume þǣm cyninge — ond hiora hȳd bið swīðe gōd tō sciprāpum. Sē hwæl bið micle lǣssa þonne ōðre hwalas: ne bið hē lengra ðonne syfan elna lang; ac on his āgnum lande is sē betsta hwælhuntað; þā bēoð eahta and fēowertiges elna lange, and þā mǣstan fīftiges elna lange; þāra hē sǣde þæt hē syxa sum ofslōge syxtig on twām dagum.

Hē wæs swȳðe spēdig man on þǣm ǣhtum þe heora spēda on bēoð, þæt is, on wildrum. Hē hæfde þā gȳt, ðā hē þone cyningc sōhte, tamra dēora unbebohtra syx hund. Þā dēor hī hātað 'hrānas'; þāra wǣron syx stælhrānas; ðā bēoð swȳðe dyre mid Finnum, for ðǣm hȳ fōð þā wildan hrānas mid. Hē wæs mid þǣm fyrstum mannum on þǣm lande: næfde hē þēah mā ðonne twēntig hrȳðera, and twentig scēapa, and twentig swȳna; and þæt lȳtle þæt hē erede, hē erede mid horsan. Ac hyra ār is mǣst on þǣm gafole þe ðā Finnas him gyldað. Þæt gafol bið on dēora fellum, and on fugela feðerum, and hwales bāne, and on þǣm sciprāpum, þe bēoð of hwæles hȳde geworht, and of sēoles. Ǣghwilc gylt be hys gebyrdum. Sē byrdesta sceall gyldan fīftȳne mearðes fell, and fīf hrānes, and ān beran fel, and tȳn ambra feðra, and berenne kyrtel oððe yterenne, and twegen sciprāpas; ǣgþer sȳ syxtig elna lang, ōþer sȳ of hwæles hȳde geworht, ōþer of sīoles.

Hē sǣde ðæt Norðmanna land wǣre swȳþe lang and swȳðe smæl. Eal þæt his man āþer oððe ettan oððe erian mæg, þæt līð wið ðā sǣ;and þæt is þēah on sumum stōwum swȳðe clūdig; and licgað wilde mōras wið ēastan and wið uppon emnlange þǣm bȳnum lande. On þǣm mōrum eardiað Finnas. And þæt bȳne land is ēasteweard brādost, and symle swā norðor swā smælre. Ēastewerd hit mæg bīon syxtig mīla brād, oþþe hwēne brādre; and middeweard þrītig oððe brādre; and norðeweard hē cwæð, þǣr hit smalost wǣre, þæt hit mihte bēon þrēora mīla brād tō þǣm mōre; and se mōr syðþan, on sumum stōwum, swā brād swā man mæg on twām wucum oferfēran; and on sumum stōwum swā brād swā man mæg on syx dagum oferfēran. 

Ðonne is tōemnes þǣm lande sūðeweardum, on ōðre healfe þæs mōres, Swēoland, oþ þæt land norðeweard; and tōemnes þǣm lande norðeweardum, Cwēna land. Þā Cwēnas hergiað hwīlum on ðā Norðmen ofer ðone mōr, hwīlum þā Norðmen on hȳ. And þǣr sint swīðe micle meras fersce geond þā mōras; and berað þā Cwēnas hyra scypu ofer land on ðā meras, and þanon hergiað on þā Norðmen; hȳ habbað swȳðe lȳtle scypa and swȳðe lēohte. 

Ōhthere sǣde þæt sīo scīr hātte Hālgoland þe hē on būde. Hē cwæð þæt nān man ne būde be norðan him. Þonne is ān port on sūðeweardum þǣm lande, þone man hǣt Scīringes hēal. Þyder hē cwæð þæt man ne mihte geseglian on ānum mōnðe, gyf man on niht wīcode, and ǣlce dæge hæfde ambyrne wind; and ealle ðā hwīle hē sceal seglian be lande. And on þæt stēorbord him bið ǣrest Īraland, and þonne ðā īgland þe synd betux Īralande and þissum lande. Þonne is þis land oð hē cymð tō Scīrincges hēale, and ealne weg on þæt bæcbord Norðweg. Wið sūðan þone Scīringes hēal fylð swȳðe mycel sǣ ūp in on ðæt lond; sēo is brādre þonne ǣnig man ofer sēon mæge. And is Gotland on ōðre healfe ongēan, and siððan Sillende. Sēo sǣ līð mænig hund mīla ūp in on þæt land.

And of Sciringeshēale hē cwæð þæt hē seglode on fīf dagan tō þǣm porte þe mon hǣt æt Hǣþum; sē stent betuh Winedum, and Seaxum, and Angle, and hȳrð in on Dene. Ðā hē þiderweard seglode fram Sciringeshēale, þā wæs him on þæt bæcbord Denamearc and on þæt stēorbord wīdsǣ þrȳ dagas; and þā, tweg_en dagas ǣr hē tō Hǣþum cōme, him wæs on þæt stēorbord Gotland, and Sillende, and īglanda fela. On þǣm landum eardodon Engle, ǣr hī hider on land cōman. And hym wæs ðā twēgen dagas on ðæt bæcbord þā īgland þe in [on] Denemearce hȳrað.

Ottar sagde sin Herre Kong Alfred, at han boede nordligst af alle Nordmænd. Han berettede, at han boede på den nordlige Kant af Landet ved Vesterhavet; men at Landet dog strakte sig langt længer imod Nord, men at det var altsammen øde, undtagen at Lapper opholdt sig af og til på enkelte Steder for Jagtens Skyld om Vinteren, og om Sommeren på Fiskeri ved Søen.

Han fortalde, at han en Gang vilde undersøge, hvor langt Landet strakte sig nord på, og om noget Menneske boede norden for Ørkenen; til den Ende rejste han nord på langs Landet, og havde hele Vejen det øde Land på Styrbord, (ɔ: til højre) og rum Sø på Bagbord (ɔ: til venstre) i tre dage, da var han så langt nord på som Hvalfangerne nogensinde fare. Dernæst drog han endvidere nord på, så langt som han kunde sejle på tre Dage endnu; dér bøjede Landet sig da mod Østen eller og Søen gik ind i Landet, han vidste ikke hvilket, men det vidste han, at han dér biede på en vestlig eller lidt nordlig Vind, hvorpå han sejlede derfra øster med Landet, så langt som han kunde sejle i fire Dage. Da måtte han bie dér efter fuld Nordenvind, fordi Landet dér bøjede sig mod Sönden; eller Søen ind i Landet, han vidste ikke hvilket. Derpå sejlede han derfra sönder med Landet, så langt som han kunde sejle i 5 Dage. Da lå der en stor Flod oppe i Landet (for dem); da vendte de ind i Floden (ɔ: Mundingen), ti videre op ad Floden torde de ikke sejle af Frygt for Ufred, efterdi Landet var ganske beboet på den anden Side. Han havde ikke för truffet noget beboet Land, siden han drog hjemme fra; men havde bestandig haft på Styrbord øde Land (på Fiskere, Fuglefængere og Jægere nær, der alle vare Lapper), og rum Sø på Bagbord.

Bjarmerne havde meget vel dyrket deres Land; og de torde ikke komme derind, men Terfinnernes Land var ganske øde, uden hvor der opholdt sig Jægere, eller Fiskere, eller Fuglefængere. Bjarmerne gave ham mange Beretninger dels om deres eget Land, dels om de dem omgivende Lande, men han vidste ikke hvad der var sandt af det, efterdi han ikke så det selv. Lapper og Bjarmer, syntes ham, talte omtrent samme Sprog.

Fornemmelig drog han did (næst efter Lysten at betragte Landet) for Hvalrossernes Skyld; ti de have meget kosteligt Ben i deres Tænder (nogle sådanne Tænder bragde de Kongen), og deres Hud er meget god til Skibstov. Den Hval er meget mindre end andre Hvaler, den er ikke længere end syv Alen.

Men i hans eget Land er den bedste Hvalfangst; de Hvaler ere åtte og fyrretyve Alen lange og de störste halvtredsindstyve Alen; af dem berettede han at han med 6 Harpuner eller 6 Skibe dræbte 60 på 2 Dage. Han var en meget rig Mand på de Ejendomme; hvori deres Rigdomme bestå, nemlig på vilde Dyr; han havde, den Gang han besøgte Kongen, 600 tamme ukøbte Dyr. De Dyr kalde de Rener, af dem var der 6 Lokkerener, hvilke ere meget dyre hos Lapperne; ti dem fange de de vilde Rener med. Han var iblandt de første Mænd der i Landet, dog havde han ikke mere end tyve Kør, tyve Får og tyve Svin, og det lille han plöjede, plöjede han med Heste. Men deres störste Herlighed består i den Skat, som Lapperne betale dem. Den Skat ydes i Dyrehuder, i Fuglefjedre og i Fiskeben, samt i Skibstov, der forarbejdes af Hvalfiskens og Sælhundens Skind. Enhver (Lapper) betaler efter sin Stand (ɔ: Formue); den fornemste må betale femten Mårskind, fem Rensdyrshuder, et Björneskind og ti Poser Fjer, en Björneskinds eller Odderskinds Kjole, og to Skibstov hvert på 60 Alen, det ene forarbejdet af Hvalfiskehud, det andet af Sælskind.

Han berettede at Nordmændenes Land var meget langt og meget smalt; alt det deraf, som man kan bruge til Græsning eller Plöjland, ligger ved Søen; og det er endda på nogle Steder Meget klippefuldt, og der ligger vilde Fjælde østen for og oven for langs med det beboede Land. På de Fjælde bo Lapperne. Det beboede Land er bredest i den østlige Del og altid jo længer mod Nord des smallere. På den østlige Kant kan det vel være 60 Mile bredt eller lidt bredere, og midtvejs 30 eller derover, og på den nordlige Kant, berettede han, hvor det var smallest, at det Kunde være tre Mil bredt (fra Søen) til Fjældet, Og Fjældet siden på nogle Steder så bredt, at man kan bruge to Uger til at rejse derover, på andre Steder så bredt, at man kan anvende 6 Dage dertil.

Jævnsides med den sydlige Del af Landet på den anden Side af Fjældet er Sverrig, (som strækker sig) indtil det nordlige Norge; lige ud for den nordlige Del af Landet er Kvenland. Kvenerne hærge undertiden på Nordmændene over Fjældet, undertiden Nordmændene på dem. Der er meget store ferske Søer imellem Fjældene, og Kvenerne bære deres Skibe over Land ind i Søerne, og derfra hærge de på Nordmændene, de have meget små og meget lette Skibe.

Ottar berettede, at det Landskab, hvor han boede hed Helgeland han sagde at ingen boede norden for ham Nu er der i den sydlige Del af Landet en Havn som man kalder Skíringssal; der hen kunde man, som han sagde, ikke sejle på en Måned, når man lå stille om Nætterne, men hver Dag havde stærk Vind. Hele Tiden må han sejle langs med Landet, og på Styrbord (ɔ: höjre Side) er først Island, og derpå Øerne, som ligge imellem Island og dette Land (Færøerne, Örkenøerne, Hetland &c), derpå dette Land (Britannien), indtil han kommer til Skíringssal, og hele Vejen er Norge på Bagbord (ɔ: venstre Hånd).

Sønden for Skíringssal falder en meget stor Sø (løber et stort Hav) ind i Landet (Danmark), som er bredere end nogen Mand kan se over, og der er Jylland på hin Side ligeoverfor, derpå er Slesvig, Det Hav (Østersøen) ligger mange hundrede-Mile ind i Landet.

Og fra Skíringssal sagde han, at han sejlede på 5 Dage til den Havn, som man kalder Hedeby, den ligger imellem Venderne (Vagrerne), Sakserne og Angelen, og hører under de Danske, Da han sejlede did fra Skíringssal, da havde han på Bagbord (venstre) Danmark (Halland og Sjælland) og på Styrbord (höjre) det åbne Hav (Kattegat) i 3 Dage; og de (øvrige) to Dage för han kom til Hedeby havde han på Styrbord Jylland og Slesvig og mange Øer (i de Egne boede Anglerne för, de kom hid til Lands), og de to Dage havde han på Bagbord de Øer, som tilhøre Dannemark.

1. Other sagte seinem Herrn, dem König Ælfred, daß er am nördlichsten von allen Normännern wohne. Er erzählte, daß er an der nördlichen Landküste an der Westsee wohne; er sagte, daß das Land sich doch viel weiter nach Norden erstrecke, aber da ganz wüste sey, ausgenommen daß an einzelnen Stellen sich hin und wieder F i n n e n aufhielten wegen der Jagd im Winter, und im Sommer wegen der Fischerei an der See.

2. Er sagte, daß er einstmahls habe ausfinden wollen, wie weit das Land sich nordwärts erstrecke, und ob irgend Menschen im Norden der Wüste wohnten; da fuhr er nordwärts am Lande hin, und hatte auf dem ganzen Wege wüstes Land am Steuerbord, und die weite See am Backbord drei Tage lang; da war er so weit nach Norden gefahren, als die Walfischfänger nur irgend fahren. Da fuhr er weiter nach Norden, so weit als er in noch drei Tagen segeln konnte; da bog sich das Land dort gegen Osten, oder auch die See trat hinein in das Land, er wußte nicht welches; so viel aber wußte er, daß er daselbst auf einen westlichen oder etwas nördlichen Wind wartete, worauf er östlich am Lande weiter segelte, so weit als er in vier Tagen segeln konnte. Nun mußte er dort warten auf vollen Nordwind, weil das Land sich hier nach Süden bog, oder auch die See sich hinein in das Land, welches, wußte er nicht. Darauf segelte er von da südlich mit dem Lande, so weit er in fünf Tagen segeln konnte. Da lag nun ein großer Fluß hoch am Lande, da fuhren sie in den Fluß hinein, denn weiter den Fluß hinauf durften sie nicht segeln, wegen Unfriedens, weil das Land an der andern Seite des Flusses ganz bewohnt war. Er hatte bis dahin kein bewohntes Land gefunden, seit er aus der Heimath fuhr, sondern hatte beständig am Steuerbord wüstes Land gehabt, ausgenommen Fischer, Vogler (fugeleran) und Jäger, welche alle F i n n e n waren, und ihm war beständig weite See am Bakbord.

3. Die B e o r m a s hatten ihr Land wohl gebaut, und sie durften darum nicht hinan kommen, aber der T e r f i n n e n Land war ganz wüste, außer wo sich Jäger aufhielten, oder Fischer, oder Vogler. Viele Nachrichten gaben ihm die Beormas theils von ihrem eigenen Lande, theils von den Landen um sie herum, aber er wußte nicht, ob es wahr wäre, weil er es nicht selbst sah. Die Finnen, däuchte ihn, und die Beormas sprachen fast einerlei Zunge.

4. Er fuhr vornehmlich hieher, außer der Lust, das Land zu schauen, um der Walrosse (horshvaelum) willen, weil sie ein sehr edles Bein in ihren Zähnen haben; - einige der Zähne brachten sie dem Könige – und ihre Haut ist gar gut zu Schiffstauen. Dieser Walfisch ist viel kleiner, als andere Walfische, er ist nicht länger als sieben Ellen lang. Allein in seinem eigenen Lande ist die beste Walfischjagd; sie sind da acht und vierzig Ellen lang, und die größten funfzig. Von diesen erzählte er, daß er mit sechs großen Schiffen ihrer sechzig in zwei Tagen tödtete.

5. Er war ein sehr reicher Mann an den Besitzthümern, worin ihr Reichthum besteht, das heißt an Wild; er hatte derzeit, als er bei dem Könige einsprach, sechshundert zahme ungekaufte Thiere. Die Thiere heißen sie Rennthiere (hránus), darunter waren sechs Stehlrennthiere [Fangrennthiere, wie man in Indien zahme Elephanten hat, die die wilden einzufangen abgerichtet sind.], die sehr theuer bei den Finnen sind, denn damit fangen sie die wilden Rennthiere. Er war unter den ersten Männern in dem Lande, doch hatte er nicht mehr als zwanzig Kühe, zwanzig Schaafe und zwanzig Schweine, und das Wenige, was er ackerte, das ackerte er mit Pferden. Allein ihr Hauptvermögen besteht in der Abgabe, welche die Finnen ihnen entrichten. Die Abgabe besteht in Thierhäuten, in Vogelfedern und in Fischbein, und aus dem Schiffstauwerk, welches aus Wallfisch- und Seehundshäuten gearbeitet wird. Jeder zinst nach seiner Lage; der ansehnlichste muß funzehn Marderfelle und fünfe von Rennthieren, und ein Bärenfell und zehn Faß Federn, einen Kittel (Kyrtel) von Bären- oder Otternfell und zwei Schiffstaue, jedes sechzig Ellen lang, das eine von Walfischhaut gewirkt, das andre von Seehundsfell.

6. Er sagte, das Northmanna-Land wäre sehr lang und sehr schmahl; Alles, was man davon entweder beweiden oder beackern kann, das liegt an der See, und es ist gleichwol an einigen Stellen sehr steinig, und im Osten liegen wilde Gebirge, hoch über und längs dem angebauten Lande. Auf den Gebirgen wohnen die Finnen, und das gebaute Land ist ostwärts? am breitesten, und immer, je nördlicher, je schmähler. Ostwärts mag es sechzig Meilen breit seyn, oder auch etwas breiter, und in der Mitte dreißig oder breiter, und nordwärts, sprach er, wo es am schmahlsten wäre, da möchte es drei Meilen breit seyn bis zum Gebirge, und dann das Gebirge an einigen Stellen so breit, daß man in zwei Wochen hinüberreisen mag, und an einigen Stellen so breit, daß man in sechs Tagen hinüberreisen mag.

7. Dem südlichen Theile des Landes gegenüber, auf der andern Seite des Gebirgs ist S u e o l a n d bis zum Norden des Landes, dem nördlichen Theile des Landes gegenüber ist Quänaland. Die Quäner verheeren zuweilen bei den Nordmännern über dem Gebirge, zuweilen die Nordmänner bei ihnen. Es sind aber sehr große frische Seen zwischen den Gebirgen, und die Quäner tragen ihre Schiffe über Land in die Seen, und verheeren so bei den Nordmännern. Sie haben sehr kleine Schiffe und sehr leichte.

8. Other sagte, daß die Landschaft, wo er wohne, H e l g o l a n d heiße; er erzählte, daß kein Mensch nicht nördlich von ihm wohne. Es ist aber ein Hafen im südlichen Theile des Landes, den man S c i r i n g e s h e a l heißet; dahin, sagte er, könne man nicht segeln in einem Monate, wenn man die Nächte stille liege, aber jeden Tag starken Wind habe. Und alle die Zeit muß einer am Land hin segeln, und am Steuerbord ist zuerst I r a l a n d, und darauf die Inseln, die zwischen I r a l a n d und diesem Lande liegen; darauf dieses Land, bis er nach S c i r i n g e s h e a l kommt, und auf dem ganzen Wege ist Norwegen am Bakbord.

9. Südlich von S c i r i n g e s h e a l fällt eine sehr große See hinein in das Land, die ist breiter, als daß ein Mann sie übersehen möchte, und da ist Jütland (Gotland) gegenüber auf jener Seite, und darauf S i l l e n d e. Die See liegt manche hundert Meilen hinein in das Land.

10. Und von Sciringesheal, sagte er, daß er in fünf Tagen zu dem Hafen segelte, den man zu Haedum (at Haedum, Hedaby,) nennt, der liegt zwischen den Wenden, den Sachsen und Angeln, und gehört unter die Dänen. Als er dahin von Sciringesheal segelte, da hatte er am Bakbord Dänemark, und am Steuerbord das offene Meer, drei Tage lang, und die zwei Tage, bevor er nach Haedum kam, hatte er am Steuerbord Jütland und Sillende und viele Inseln (i den Landen wohnten die Angeln, ehe sie hieher ins Land kamen), und die zwei Tage waren ihm am Bakbord die Inseln, die nach Dänemark gehören.

Other sade åt sin Herre Konung Ælfred, det han bodde längst i norr af alla Norrmän. Han berättade, at han i detta land bodde norr ut vid Vesterhafvet. Dock sade han, at detta land sträcker sig ännu derifrån långt i norr; men det är alldeles obebodt, förutan at på någre få ställen Finnar tidtals sig uppehålla, hvilke jaga om vintern, och fiska om sommarn i deras Haf.

Han sade, att han en gång ville utröna, huru långt detta land sträckte sig åt norr, eller om någon menniskja bodde norr om denna ödemarken. Han for derföre norr ut långs med landet; lemnade under hela resan det öde landet på styrbord (til höger) och hade öpna hafvet på babord (til venster). Efter tre dagar var han kommen så långt norr, som Hvalfängarne som längst pläga fara. Derpå for han ännu i norr, så långt han på andra tre dagar förmådde segla. Hvarefter landet böjde sig åt öster, eller Hafvet (böjde sig, gaf sig in) åt landet; han visste ej hvilketdera?; men det visste han, at han där väntade på vestan, eller något nordlig vind, och seglade derpå åt öster, långs med landet, så mycket han på fyra dagar kunde segla. Då måste han åter vänta på full nordan vind: emedan landet böjer sig där åt söder, eller hafvet ger sig in åt landet; han visste ej hvilketdera? Derpå seglade han åt söder långs med landet, så långt han på fem dagar förmådde segla. Då mötte honom där högt up in åt landet en stor Flod. Hvarefter de vände om i denna flod: emedan de icke tordes segla vidare uppför floden, af fruktan för fiendtlighet; så vida landet var väl bebodt på andra sidan om floden. Och han hade ej träffat något bebodt land, sedan han for ifrån sit eget hem; utan han hade öfveralt et öde land til höger, utom någre fiskare, och fogelfängare och jägare, som alla voro Finnar. Och til venster hade han vida hafvet.

Biarmerne hade ganska väl bebyggt sit land; men de (Other med sine följeslagare) vågade icke där landstiga. Men Terfinnarnes land var öfveralt öde, förutan där, hvarest jägare vistades, eller fiskare, eller fogelfängare.

Flera berättelser meddelade honom Biarmerne, dels om sit eget land, dels om de länder, som dem omgåfvo. Men han visste icke hvad deraf var sant, efter han det aldrig sjelf hade sett. Han tyckte, at Finnarne och Biarmerne talade något när samma språk. Han for förnämligast dit, förutan af håg at lära känna landets skaplynne, för Hvalrossarnes skull; ty de hafva ganska ädla ben i sina tänder: af hvilka de resande hemtade med sig några til Konungen. Och deras hud är ganska tjenlig til skeppståg. Desse Hvalar äro mycket mindre än andre Hvalar; och äro ej längre än sju alnar. Men i hans eget land är det bästa Hvalfänget; der det finnas Hvalar af fyratioåtta alnars längd: och det störste äro femtio alnar långe. Af dessa sade han, at han sjelf sjette dödat sextio på två dagar. Han var en ganska förmögen man på det slags ägodelar, som utgöra deras rikedom, det är, på vilda djur. Han ägde på den tiden, då han besökte Konungen, tama oköpta djur sexhundrade; dessa djur kalla de Renar. Af dem voro sex Lock-Renar; de äro i ganska högt pris hos Finnarne: ty med dem fåga de vild-renar.

Han var ibland de yppersta män i det landet. Dock ägde han icke mer än tjugo kor, tjugo Får och tjugo Svin. Och det lilla han plögde, det plöde han med Hästar. Men deras förmögenhet beror mäst af den skatt, som Finnarne til dem betala. Denna skatt består i djurs skinn och fogel-fjäder, och Hvalfisk-ben (tänder), och sådane skeppståg som äro förfärdigade af Hvalfisk- (Valross-?) och af Själskinn. Hvar och en betalar efter sin förmögenhet. Den förmögnaste bör erlägga femton Mårdskinn, fem Renhudar, et Björnskinn, tio korgar Fjäder, en Björnskins- eller Utterskins tröja, och tvänne Skeppståg, hvartdera sextio alnar långt, förfärdigade det ena af Hval- (Valross ?) hud, det andra af Själskinn.

Han sade at Nordmanna land (Norrige) var ganska långt och ganska smalt. All den mark, som är tjenlig, antingen til betesmark eller til åker, ligger vid hafvet; och jämväl den är på somliga ställen ganska bergig. En öde Bergsrygg (Fjällen) ligger mot öster, i jämnlång sträckning med det bebygda landet. På denna Bergsrygg uppehålla sig Finnar. Det bebygda landet är bredast i söder, och ju längre åt norr, desto smalare. Mot söder kan det vara sextio mil bredt, eller föga deröfver, och midt på trettio mil, eller något bredare; men emot norr, sade han, at där det var smalast, kunde det utgöra vid pass tre mil, intil fjällryggen. Denna fjällrygg är på somliga ställen så bred, at man behöfver två veckor för at färdas deröfver; och på somliga ställen ej bredare, än at man kan färdas öfver densamma på sex dagar.

I bredd med detta lands (Norge) södra del, på andra sidan om Fjällryggen, ligger Sverige; och i bredd med samma lands (Norges) norra del är Kvenland. Kvenerne härja stundom in på Norrmännerne öfver Fjällryggen; och stundom Norrmännerne in på dem. Där finnas ganska stora sjöar med sött vatten (insjöar) emellan bergen; Kvenerne bära derföre sina fartyg öfver land in i dessa sjöar, och härja så Norrmännerna: de hafva ganska små och ganska lätta fartyg.

Other sade, at det landskap, hvarest han bodde, hette Halgoland. Han berättade, at ingen menniska bodde norr om honom.

Det var ock en hamn belägen i söder om detta land, som hette Sciringesheal. Dit, sade han, at man ej kunde segla på en månad, när man lade til lands om nätterne, ehuru man alla dagar hade strykande vind. Och under hela den tiden måste man segla långs med (Norrska) landet; och har man på styrbord först Iraland (Skottland), och sedan de öar, som ligga emellan Iraland och detta land. Derefter är detta land, tils man kommer til Sciringesheal. Och under hela vägen har man på babord Norge.

Söder om Sciringesheal sträcker sig ett stort haf upp in i landet; det är bredare, än at någon menniska förmår se öfver detsamma: och på andra sidan midt emot, är Gotland (Jutland), och sedan Sillende. Detta haf går många hundrade mil upp i landet.

Han (Other) berättade vidare, at han ifrån Sciringesheal seglade på fem dagar til en hamn, som kallas Hæthum: vilken ligger emellan Wenderne och Sachserne och Anglerne, och hörer Danskarne til.

Då han seglade ditåt ifrån Sciringesheal, hade han på babord Danmark, och på styrbord öpna Hafvet, i tre dagar; och derpå i två dagar, innan han anlände til Hæthum, hade han på styrbord Gotland (Jutland) och Sillende, och åtskillga öar: i dessa länder bodde Anglerne, innan de kommo hit i landet. Och bägge dessa dagar hade han på babord de öar, som höra til Dannemark.